Jeg tilbyder en række forskellige behandlinger afhængigt af dit behov. Du kan få en dybdegående fysiurgisk massage (fuldkropsmassage eller delbehandling), der løsner muskelspændinger i kroppen og gavner kredsløbet igennem en afspændende massage. Du kan også vælge sportsmassage, der fokuserer på en specifik udfordring eller skade, du måtte have, fx spændingshovedpine, musearm, tennis-/golfalbue, ondt i skuldre og nakke, smerter/hold i lænden, overbelastningsskader, forstrækninger etc.
Har du mere komplekse eller længerevarende problematikker, bør du vælge Musculupati®, hvor jeg med udgangspunkt i en grundig bevægelses- og kropsanalyse planlægger et behandlingsforløb, der sigter mod at løse årsagen til dine udfordringer og at gøre dig smertefri – også på langt sigt.
Dertil kommer specialiserede behandlinger som fx anti-stress, gravidmassage og kinesiotaping.
Jeg planlægger naturligvis altid behandlingerne individuelt afhængigt af dit behov og den udfordring, du kommer med. Jeg benytter en række forskellige behandlingsteknikker for at opnå den mest effektive behandling, så medmindre du udelukkende ønsker massage, så vil din behandling som regel bestå af en kombination af massage og en eller flere andre teknikker, såsom Massage Stretch Therapi (MST), Myofascial release (MFR), funktionel neurologi, akupunktur, zoneterapi, cupping m.m.
Klik i menuen eller herunder for at læse om de behandlinger, du kan vælge imellem.
Fysiurgisk massage – fuldkropsmassage