Phone

+45 28607846

Email

kontakt@je-massage.dk

Opening Hours

Man. - fre.: 8.00 - 18.00, lør. 8.00 - 16.00

Betegnelsen “Sportsmassage” er i virkeligheden i smule misvisende, fordi behandlingen dækker over meget andet end skader og udfordringer, der er relateret til sport.

Sportsmassagen tager udgangspunkt i, at du har en særlig problematik, du ønsker behandlet – i modsætning til en generel fysiurgisk massage. Det kan fx være ondt/hold i nakken eller lænden, ”kontorskuldre” med spændinger i skuldre og nakke, spændingshovedpine, musearm, tennis- eller golfalbue, muskel- og overbelastningsskader eller anden form for smerte eller begrænsning i bevægeligheden et sted i kroppen.

For at gøre behandlingen så effektiv som muligt, vil vi som hovedregel benytte flere behandlingsteknikker ud over massage, fx MST (Massage Stretch Therapy), MFR (Myofascial Release), triggerpunktsbehandling, akupunktur, zoneterapi, kinesiotaping, cupping m.m.

Du kan vælge mellem Sportsmassage i 30, 45, 60 eller 90 min. Til den første konsultation skal du dog bestille 60 eller 90 min., da der ud over selve behandlingen også skal være tid til undersøgelse og til at oprette journal. Sportsmassage i 30 eller 45 min. kan bookes som opfølgende behandlinger, og vil som regel være noget vi aftaler i behandlingsforløbet.